SkonRog                     Dansk folkemusik
cd.JPG (189108 bytes)
NYHED!!! CD udgivelse...

SkonRog
- global sønderjysk folkrock

Det kan godt være, at udgangspunktet på Skonrogs cd er sønderjysk, men melodierne på "Weadke tar" er globale og kan sagtens gøre sig udenfor det sønderjyske område.

Cd'en byder blandt andet på numre, man hurtigt synger med på - som "Jomfru Fanny," og numre med en skøn mediterende/afslappende virkning på tilhøreren - som det instrumentale nummer "Aabenraa Fjord."

Skonrog formår med sine tekster desuden at få sunget sig igennem et par gode fortællinger, så man føler, at man sidder og lytter til en musikalsk udgave af en sønderjysk historiebog.

"Du ved, hvor du starter, men du ved ikke, hvor du lander" synger gruppen i "Tankens kraft," og de ord rammer plet. For "Weadke tar" er ikke en forudsigelig cd. Snart har fødderne svært ved at holde sig i ro, og snart tager de sig et velfortjent hvil - alt sammen til tonerne fra den cd, der har været to år undervejs, men som bestemt har været værd at vente på.

Tilbage er der kun lige at dvæle ved gruppens navn: "Skonrog." Skonrog er et gammelt ord for beskøjt - altså en tvebak. Det eneste, der er at sige dertil er, at der uden tvivl er krummer i musikken, men tør - dét er den bestemt ikke. "Weadke tar" er værd at lægge ører til. For livet er andet end lutter lagkage - der skal også være plads til en god tvebak indimellem.

Pladen koster 130,- og kan købes fra 20. juli 2004.

Sangtekster fra Weadke tar

 

Tilbage til forsiden